15 TING OMEGA 3 BESKYTTER IMOD

Hvornår er OMEGA 3 gavnlig for dig? Vi har fundet en artikel fra I FORM, der fortæller meget om hvorfor og hvornår OMEGA 3 er gavnlig for os:

BLODPROP I HJERTET

Efter en blodprop i hjertet sænker olier markant faren for et nyt hjertetilfælde. Et dagligt indtag på ca. 1000 mg er nok til at halvere risikoen for pludselig hjertedød, fordi det forebygger hjerterytmeforstyrrelser.

DÅRLIGT KREDSLØB

Omega-3-olie fortynder blodet, så det får sværere ved at klumpe sammen til en blodprop.

FORHØJET BLODTRYK

Blodtrykket falder lidt, når du spiser mange omega-3-olier, fordi de udvider blodkarrene.

ÅREFORKALKNING

Olie sænker ikke kolesteroltallet, men det modvirker, at åreforkalkning bliver farligt ved at dæmpe betændelse i åreforkalkningen på blodkarrets inderside, som ellers får blodet til at klumpe sammen til en blodprop.

KRÆFT

Kronisk inflammation kan få cellernes deling til at løbe af sporet, så slutresultatet bliver en kræftsvulst. Oliers antiinflammatoriske virkning kan måske sænke kræftfaren.

ØMME LED

Olie dæmper ledsmerter og modvirker stivhed. Dosis skal være høj og svare til at spise fed fisk hver dag eller tage ca. 3000 mg som tilskud dagligt. Olier er et af de kraftigst virkende antiinflammatoriske stoffer i maden. Hos gigtramte mindsker olie behovet for den gigtmedicin, der kan have bivirkninger og være rigtig hård ved maven.

ALZHEIMERS SYGDOM

20 % af hjernens fedtstoffer er olier, der bl.a. omdannes til stoffer, som modvirker demens. Spiser du ofte fisk, sænker du faren for den frygtede Alzheimers sygdom, der er den hyppigste form for demens. Høje doser olie kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom i de tidlige faser.

DÅRLIGT HUMØR OG DEPRESSION

Olier kan stabilisere humøret, hvis det svinger meget, fx ved en depression. Der er tegn på, at omega-3-fedtsyrer i høje doser kan mindske behovet for at tage lykkepiller mod depression.

FØDSELSDEPRESSION

Nybagte mødre, som ikke spiser fisk eller omega-3 olier under graviditeten, øger risikoen for at få en depression efter fødslen.

RYNKER OG ÆLDET HUD

Kronisk inflammation ælder huden med rynker og slap hud. Omega-3-olier modvirker inflammation og giver generelt huden en smukkere og glattere glød.

PSORIASIS

Psoriasis er en betændelsestilstand i huden, som omega-3-olier kan dæmpe og lindre, men de kan ikke decideret helbrede psoriasis. Der skal ret høje doser til, nemlig mindst 3000 mg om dagen.

ASTMA OG ALLERGI

Har du selv astma eller allergi, kan du nedsætte risikoen for, at dit ufødte barn får det, ved regelmæssigt at spise fisk under din graviditet. Et barn født af en mor med astma eller allergi løber en lavere risiko for selv at få sygdommen, hvis moderen under graviditeten regelmæssigt spiser fisk. Jo flere fisk, desto bedre.

SUKKERSYGE

Diabetikere har ikke blot for meget sukker i blodet, men ofte også et meget højt indhold af triglycerid (fedt), der øger faren for åreforkalkning og blodpropper. Olier sænker markant blodets triglycerider.

MENSTRUATIONSSMERTER

Menstruationssmerter bliver ikke så kraftige, hvis du tit spiser fisk eller oliekapsler. Signalstoffer dannet ud fra omega-3-olier trækker nemlig ikke livmoderen så krampagtigt og kraftigt sammen som signalstoffer dannet fra omega-6-planteolier.

FOR TIDLIG FØDSEL

Tager du olie i de sidste to måneder af graviditeten, varer den i gennemsnit fire dage længere, og din baby vil i snit veje 100 gram mere ved fødslen.

______________________________________

Da vores Omega 3 er på veganske alger, har vi kopieret teksten og skrevet den i en form der passer til de produkter vi arbejder med. Du kan se den oprindelige tekst ved at følge linket nedenfor.

Kilde:

15 ting omega-3 beskytter mod
(– hvis du altså holder omega-6 nede.)
http://iform.dk/sund-mad/15-ting-omega-3-beskytter-mod

Følg også vores facebookside: Vegansk Omega 3 fra alger

Vegansk omega 3 fra QVG